12. nov. 2013
Af Casper Nielsen

Nils Malmros: Min kone græd over ny film

Niels Malmroos og hans kone Marianne
Niels Malmroos og hans kone Marianne
Foto: ALL OVER
Den prisbelønnede instruktør Nils Malmros nye film,"'Sorg og glæde", vakte stærke følelser i hans kone Marianne. Filmen handler om den psykose, der gjorde, at hun slog deres spædbarn ihjel.

Tirsdag aften er der galllapremiere på Nils Malmros’ nyeste film ”Sorg og glæde” i Imperial, København, men allereide mandag fik den verdenspremiere på Rom Film Festival.

"Sorg og glæde" er nemlig udtaget til hovedkonkurrencen ved festivalen, og handler om en dybt personlig tragedie fra Nils Malmros' eget liv - nemlig at hans kone under en psykose slog deres spædbarn ihjel.

Der var især ét spørgsmål, som gik igen ved pressekonferencen efter filmen i Rom, skriver nyhedsbureauet Ritzau.

Hvordan har din kone modtaget filmen?

- Hun var meget rørt og græd, når der skulle grædes. Bagefter filmen sagde hun til mig, at det var en stor sejr, fortæller Malmros.

Konens tilladelse

Det var med sin kones tilladelse, at Nils Malmros gik i gang med at forvandle den tragiske hændelse til et kærlighedsdrama på det store lærred.

- Hun har givet mig den kærlighedsgave, at jeg skulle lave filmen. For min skyld, siger Malmros til Ritzau.

Instruktøren fortæller, at han kunne se, at folk blev bevæget af filmen under pressevisningen.

Jakob Cedergren og Helle Fagralid spiller hovedrollerne i filmen, der har premiere over hele Danmark 14. november.

Læs mere om: