Ny hyldest til Olsen Banden
I Valby ligger Nordisk Film, hvor "Olsen Banden"-filmene i sin tid på filmet, den første for 56 år siden i 1968.
Tæt på ligger Tingstedet, og her er der planlagt en særlig hyldest til Benny, Egon og Kjeld.
Nemlig statuer af fuld størrelse.
Statuerne er faktisk næsten færdige og står klar til den endelige bronzestøbning på atelieret i Firenze i Italien hos den danske kunstner Thor Larsen, skriver Olsen Banden Statueforeningen i en pressemeddelelse.
Ligesom Dirch Passer
Det er den forening, der står bag projektet i samarbejde med Nordisk Film, Københavns Kommune samt familierne til de tre skuespillere Morten Grunwald, Ove Sprogøe og Poul Bundgaard.
For at komme økonomisk helt i mål søger foreningen nu hovedsponsorer til hver af de tre statuer.
For 150.000 kroner per statue kan et firma blive enesponsor for enten Egon, Benny eller Kjeld.
Henrik Hansen, der er formand på projektet, fik også rejst en flot statue i fuld størrelse af Dirch Passer i 2018, som i dag står og hilser på folk i Frederiksberg have på Frederiksberg.