Ny kongelig film bugner af store stjerner
Viaplay er klar med en ny serie om en af Nordens vigtigste historiske begivenheder.
Filmen har et hav af store stjerner på rollelisten.
Brutalt slag
Filmen, der har fået titlen ”Det Stockholmske Blodbad”, foregår i 1520.
En gruppe svenske aristokrater konspirerer for at vælte den danske konge Christian den anden, som i Sverige er kendt under tilnavnet Christian Tyrannen.
Men da den danske konge får nys om deres plan, rejser han til Stockholm for at gøre en ende på de svenske rebellers oprør under ledelse af den svenske regent Sten Sture.
Store stjerner
I rollen som den danske konge ses Claes Bang, der på det seneste har skabt sig en international karriere med film som ”The Square” og ”The Northman”.
Han får følgeskab af de danske stjerner Mikkel Boe Følsgaard, som skal spille rollen Didrick Slagheck, mens også Ulrich Thomsen er med som Hemming Gadh.
Jakob Oftebro spiller rollen som den svenske ærkebiskop Gustaf Trolle. Alba August er også på rollelisten som Freja Eriksson.
Udenlandske navne
Det er langt fra de eneste stjerner, der er med i den nye film.
For de danske stjerner får også besøg af en lang række udenlandske stjerner, der blandt andet tæller Emily Beecham, som for tiden er aktuel i Netflix-serien ”1899”.
Mens også britiske Sophie Cookson, der er kendt for ”Kingsman”-filmene. Hun får selskab af sin britiske kollega Wilf Scolding, der spiller Johan Natt och Dag.
Derudover er ”Narcos-”stjernen Mathias Varela også på rollelisten.
Optagelserne til filmen er i gang, og det forventes den har premiere på Viaplay i 2024.