Rudi Nielsen fylder 72: Jeg har haft et langt og lykkeligt liv
Rudi Nielsen mangler sin Harald. Det er der slet ingen tvivl, men derfor skal hendes 72-års fødselsdag ikke drukne i sorgen.
For selvfølgelig er tomrummet der, men Rudi Nielsen og Harald Nielsen havde på forhånd lovet hinanden at få det bedste ud af tilværelsen – også selv om det ikke var som par.
- Jeg har det godt. Det er selvfølgelig et kæmpe savn at miste, og det bliver ved med at være der, men jeg har haft et langt og lykkeligt liv, jeg kan trække gode ting fra, siger Rudi Nielsen til BILLED-BLADET.
Minderne bærer Rudi Nielsen
Den tidligere ”Far til fire”-barnestjerne erkender også, at selv om kærligheden er stor, så er det sjældent, et par bliver tudsegamle sammen, og at det nu er minderne, der bærer hende igennem.
Rudi Nielsen taler fra butikken Rudi & Harald, hvor hun er sammen med datteren Heidi – her går hun jævnligt til hånde og er samtidig engageret i Eventyrteatret.
Fødselsdagen er blevet fejret med gode gaver, blomster og breve, og så glæder Rudi Nielsen sig over det fine vejr, som ellers er sjældent her sidst i oktober.