24. okt. 2024
Af Luise Marie Bekker og Lene Skriver Bak

Sara Maria Franch-Mærkedahl får hjælp af sin eksmand

Sara Maria Franch-Mærkedahl.
Sara Maria Franch-Mærkedahl.
Foto: Kaspar Wenstrup
Sara Maria Franch-Mærkedahl og kæresten Nicolaj Kopernikus arbejder videre med deres drømmehjem og får hjælp af hendes eksmand.

Sara Maria Franch-Mærkedahl og kæresten Nicolaj Kopernikus arbejder stadig på at skabe deres fælles hjem i det hus, de har købt sammen på Østerbro i København.

Den indvendige renovering er ved at være et overstået kapitel, afslørede den tidligere "Vild med dans"-vinder til premieren på filmen "The Room Next Door", der har blandt andre danske Alex Høgh Andersen på rollelisten.

- Det går skidegodt med huset og nu skal vi i gang med forhaven! Og vi glæder os. Huset er færdigt. Eller... nu synes jeg jo, at der skal males igen, men nu skal vi i gang med forhaven, og det bliver dejligt, for den er pissetræt, fortæller Sara Maria Franch-Mærkedahl og uddyber:

- Der skal tages fliser op, rodfræses, lægges nye fliser, laves nyt hegn og et lille skur.

Og det er ikke kun den tidligere tv-vært og hendes skuespillerkæreste, der skal i sving, når forhaven skal fikses.

- Det er faktisk min eksmand, der kommer og hjælper med noget af det. Han har et lille gardnerfirma, så det kommer han og ordner og så ordner vi resten selv, forklarer Sara Maria, der med et stort smil kvitterer for en bemærkning om, at det må være dejligt med sådan en eksmand i baghånden:

- Jeg elsker min eksmand!

Læs mere om: