Se billedet: Josephine Park viser hustruen frem på stor aften
Josephine Park har fået godt gang i sin skuespilkarriere, og i øjeblikket er hun aktuel i den nye, danske gyserfilm ”Natten har øjne”.
Den 35-årige skuespiller har en af hovedrollerne i filmen, og hun var naturligvis med til gallapremieren i Dagmar-biografen i København.
Ved sin side havde Josephine Park sin hustru, Kirstine Høgsbro, og parret stillede op til et billede på den røde løber.
Spiller sammen med Sofie Gråbøl
Josephine Park har været gift med dramatikeren Kirstine Høgsbro siden 2018.
Ægteparret har sønnen Nelson sammen, og derudover har Kirstine Høgsbro sønnen Sofus fra et tidligere forhold.
Josephine Park har tidligere medvirket i tv-serien ”Arvingerne”, hun fik sin hovedrolledebut i filmen ”Venuseffekten” i 2021, og i år er hun aktuel i Netflix-serien ”Skruk”.
I filmen ”Natten har øjne”, der er instrueret af Susanne Biers søn, Gabriel Bier Gislason, spiller hun den fallerede skuespiller Maja, der forelsker sig i den britiske Leah.
Efter Leah rammes af et mystisk anfald, vælger Maja at tage med hende hjem til London, hvor hun bor med sin mor i det ortodokse jødiske kvarter. Men moderen Chana, spillet af Sofie Gråbøl, er både reserveret og hemmelighedsfuld.
Her ses Josephine Park til gallapremieren med Sofie Gråbøl og Gabriel Bier Gislason.