Se den røde løber: Kendisser strømmede til filmpremiere på julefilm
Selvom vi er i begyndelsen af november, emmede biografen Imperial af julehygge lørdag formiddag.
Her havde den nye julefilm "Familien Jul & Nissehotellet" premiere, og den røde løber bugnede af kendisser, inden de forsvandt ind i biografmørket.
"Familien Jul & Nissehotellet" er den tredje film i rækken om drengen Hugo, som elsker nisser.
Se billederne fra den røde løber i galleriet over artiklen.
Kino.dk skriver således om den nye familiefilm:
"Hugo på tolv år elsker stadig nisser, men bliver drillet af sine jævnaldrende, og han beslutter derfor at gå mod sine følelser og tvinge sig selv til at blive stor.
Men da familien er på juleferie, opdager han, at der bor nisser på hotellet. Hugo prøver at fortrænge det og kæmper en indre kamp for ikke at hjælpe nissepigen Sne, som har mistet sine nisseforældre og bor alene med sine søskende.
Sne vil hjem til nissernes land, men kan ikke få rensdyrene til at flyve, for hun har aldrig lært magi. Men spørgsmålet er, om Hugo lader sig overtale til endnu et nisseeventyr…"
Se billederne fra den røde løber i galleriet over artiklen.