Sebastian Bull på nye eventyr med Asta Björk: Sender rørende kærlighedserklæring
Skuespilleren Sebastian Bull og danseren Asta Björk kom tæt på hinanden, da de dansede sammen i ”Vild med dans” i efteråret.
Et par måneder senere, i februar 2024, sprang de ud som kærester, og siden da har de jævnligt delt billeder af deres liv sammen på Instagram.
Og nu er parret så rejst på nye eventyr sammen. Asta er nemlig taget med Sebastian til Texas i USA for at deltage i filmfestivalen SXSW (South by Southwest, red.).
I et opslag på Instagram skriver Sebastian Bull, at de er landet i Texas efter en lang rejse på næsten et døgn.
Den 28-årige skuespiller har også delt nogle billeder i en story, og et af dem viser hans elskede Asta Björk, som til daglig studerer medicin.
Til billedet skriver Sebastian Bull, at han er så forelsket i Asta, og at hun er den stærkeste og mest ambitiøse person, han nogensinde har mødt.
Den rørende kærlighedserklæring til kæresten kommer på kvindernes internationale kampdag den 8. marts.
Klik her for at se de søde billeder af Sebastian Bull og Asta Björk i Texas.