Søren Mallings datter filmer med Viggo Mortensen
Søren Mallings yngste datter, Viilbjørk på bare 15 år, er akkurat ligeså stædig som ham selv. Og den stædighed har nu skaffet hende en filmrolle med Danmarks store stjerne Viggo Mortensen. Det røber Søren Malling til Alt for damerne.
- Hun vil enormt gerne være skuespiller, men jeg vil ikke banke døre ind for hende. Det blev hun skidesur over. Og så ringede en caster for et halvt år siden og sagde, at min datter skulle til Argentina og filme sammen med Viggo Mortensen. Hun havde været til casting tre måneder tidligere, og de havde valgt hende til at indspille en stor film. Det vidste jeg ikke noget om. Det er den der stædighed, fortæller Søren Malling om sin datter, der havde klaret ærterne uden fars hjælp.
- Hun havde formået at gå til en casting og åbenbart sparket totalt røv. Så lige nu filmer hun i Argentina med Viggo, lyder det fra den stolte - og kun lidt bekymrede far.