14. jun. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Susse Wold med i ny Thomas Vinterberg-film

Susse Wold
Susse Wold
Foto: AOP
Efter flere års filmpause er Susse Wold næste år tilbage i de danske biografer. Hun medvirker i Thomas Vinterbergs drama "Druk".

80-årige Susse Wold har fortsat fuld fart på karrieren, men ikke siden hendes indsats i den anmelderroste film "Jagten" har danskerne kunnet oplevet hende på biograflærredet.

Men det bliver der lavet om på, når der næste år er premiere på filmen "Druk".

Susse Wolds succes med Thomas Vinterberg

Her spiller Susse Wold rektor på det gymnasium, hvor en stor del af filmen udspiller sig.

Thomas Vinterberg er instruktør på filmen, og det bliver ikke første gang, han og Susse Wold skal arbejde sammen.

Han stod også bag "Jagten", som i 2014 indbragte hende både en Robert og en Bodil for bedste kvindelige birolle.

I "Druk" får hun fornemt selskab af blandt andre Mads Mikkelsen, Lars Ranthe, Thomas Bo Larsen og Magnus Millang.

https://imgix.billedbladet.dk/druk_presse_2_photo_by_henrik_ohsten.jpg
Foto: Henrik Ohsten

Læs mere om: