Thelma & Louise fejrer 30-års jubilæum: Derfor blev filmen et hit
Mange film er kommet til, siden ”Thelma & Louise” havde premiere i 1991. Alligevel er det en film, der stadig omtales som en af de mere ikoniske.
I år fylder kultfilmen 30 år og fejres ifølge Deadline med en særlig visning af filmen, hvor de to hovedrolleindehaver Susan Sarandon og Geena Davis deltog.
Vild reaktion
Filmen ”Thelma & Louise” fik amerikansk premiere den 24. maj i 1991.
Den viste sig hurtigt at gøre et stort indtryk på biografgængerne.
- Hvad der var så slående, var den intense reaktion på filmen. Thelma og Louise ender med at køre ud over en klippe, og seere følte sig begejstret af deres historie. Det fik mig til at indse, hvor få muligheder vi har givet kvinder til at føle sig inspireret og bemyndiget af kvindelige karakterer i film. Den ændrede alt omkring, hvordan jeg valgte mine fremtidige roller, fortæller Geena Davis i forbindelse med markeringen af filmens jubilæum.
Kulturel indflydelse
Både Geena Davis og Susan Sarandon havde dengang ingen idé om, hvordan ”Thelma & Louise” ville sætte et markant aftryk.
Faktisk var de forkvinder for en slags revolution indenfor filmens verden med kvinder i hovedrollen.
- Da vi optog Thelma & Louise for 30 år siden, havde vi ingen idé om den slags kulturelle indflydelse, den ville fortsætte med at have årtier efter premieren. På det tidspunkt var det revolutionært at have to kvinder i en film, som ikke var fjender, der bare havde det sjovt sammen på lærredet.
- Jeg tror, det er ét af de største gennembrud, for i dag er der så mange fantastiske kvindelige skuespillerinder, der laver film, hvor kvinder ikke er kontradiktoriske overfor hinanden og har kræfterne til at vælge deres egen skæbne, siger Susan Sarandon om den ikoniske film.
Filmen blev dengang hyldet med seks nomineringer ved Oscars-uddelingen samme år, filmen kom ud.