4. okt. 2023
Af Sofie Nymand

Trist nyt: Bente Dessau er død

Bente Dessau på forsiden af SE og HØR i forbindelse med sin medvirken i "Weekend". 
Bente Dessau på forsiden af SE og HØR i forbindelse med sin medvirken i "Weekend".
Foto: SE og HØR
Skuespillerinden blev 93 år.

Hun blev landskendt i 1962, da hun spillede hovedrollen i Klaus Rifbjergs og Palle Kjærulff-Schmidts provokerende film "Weekend".

Nu er Bente Dessau gået bort, 93 år gammel.

Det oplyser familien i en dødsannonce.

Efter sin succes med ”Weekend” fik Bente Dessau flere filmroller, men hun valgte at trække sig fra skuespillet.

Hun tog en socionom-uddannelse og bevægede sig derefter ind terapiens verden.

Hun uddannede sig i psykoterapi, og fortsatte herefter med kropsterapi, hvilket hun arbejdede med i egen klinik.

Siden 1964 levede Bente Dessau sammen med arkitekten Claus Bremer. Forinden var hun gift med journalisten Frederik Dessau, og sammen fik de to børn.

Datteren Masja blev også skuespiller og havde desuden rollen som datteren til sin mors karakter i ”Weekend”. Masja Dessau dannede i 80'erne par med Bille August, og sammen har de sønnen Adam.

Bente Dessau døde den 23. september. Hun bisættes fra Holmens Kirkegårds Kapel.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-04/skaermbillede-2023-10-04-143152.jpg
Bente Dessau på forsiden af SE og HØR med sine skuespil-kolleger fra filmen "Weekend" Lotte Tarp og Elsebeth Knudsen.
Foto: SE og HØR

Læs mere om: