Frederik Haun og Morten Kjeldgaard fik vendt en nedtur til en kæmpe optur
Torsdag 27. april havde det forlovede par, ”Vild med dans”-stjernen Morten Kjeldgaard og Frederik Haun, der er CEO på Diamantbørsen, inviteret to venner til middag.
På instagram, som BILLED-BLADET har tilladelse til at citere fra fortæller Frederik Haun:
”Hvad der skulle have været en middag for fire blev til en middag for to.
Vores venner blev desværre nødt til at aflyse i aften, så vi besluttede os for at date på en hverdagsaften med bobler og gode snakke.
Guld værd
Vi har begge to meget at se til i øjeblikket, så de her stunder er guld værd!”
Og skønt ser det jo ud på videoen med gyldne bobler i glassene og lækker mad på bordet i det kommende brudepars smukke udestue.
28. maj er den store dag, hvor Frederik Haun og Morten Kjeldgaard siger jo til hinanden og holder bryllup på Sonnerupgaard Gods i Hvalsø.