20. apr. 2009
Af af Signe Ravn
Frederik Lauesen har fået ny kæreste
Frederik Lauesen har fået en kæreste, og han fortæller til Ekstra Bladet, at han er glad igen efter tabet af sin hustru.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
TV 2’s sportschef har fundet kærligheden efter sin kones tragiske død. Læs mere her.
Endelig kan Frederik Lauesen smile igen. Den ellers hårdt prøvede sportschef på TV 2, der får halvandet år siden mistede sin hustru Laila, har nemlig fået sig en ny kæreste - den 34-årige nordmand Stine, som han er flyttet sammen med.
"Hun gør mig glad, og børnene er også rigtig glade for hende, så det kan ikke være bedre," fortæller Frederik Lauesen om kæresten, der arbejder med TV-promotion, til Ekstra Bladet.
"Stine er helt afklaret med, at Laila altid vil være en del af mig, og det giver ingen problemer, at jeg godt vil have, at børnene skal huske deres rigtige mor," siger Frederik og understreger i avisen: "Men vi er en familie, og jeg er lykkelig. Jeg er glad igen."