12. dec. 2012
Af af John Lautrup
Freja Beha Erichsen i verdenstop

Freja Beha Erichsen
Foto: AOP
Den 25-årige danske supermodel Freja Beha Erichsen er stemt ind på en 28. plads blandt verdens mest attråværdige kvinder i et engelsk mandemagasin.
2,4 millioner læsere har deltaget i det engelske online-mandemagasin AskMens afstemning om at placere verdens mest attråværdige kvinder på en top 99-liste.
Jennifer Lawrence fra filmen "Hunger Games" tog førstepladsen foran skuespillerkollegaen Mila Kunis og modellen Kate Upton. Men ind på en flot 28.-plads kommer danske Freja Beha Erichsen.
Den 25-årige model blev for syv år siden tilfældigt opdaget på gaden i hjembyen Roskilde af en modelagent, som kørte forbi i en taxa. Og hun steg nærmest omgående op blandt modelfagets helt store stjerner.
Hun har gået på catwalken for alle de store modehuse og prydet adskillige Vogue-forsider.
Freja bor i dag i New York og er langt ude i familie med Troels Kløvedal og dennes søn, Mikkel Beha Erichsen.