Gift ved første blik-par tager KÆMPE skridt
De havde ikke mødt hinanden, før de i 2018 sagde ja til hinanden i "Gift ved første blik".
Siden er kærligheden mellem Michael og Kathrine vokset, og de to har nu været gift i to og et halvt år.
Michael og Kathrines store drøm
Og nu har de taget endnu et stort skridt i deres forhold.
"Vi har købt huuuus!" skriver Kathrine i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.
Det er en drøm, hun og Michael længe har haft, og nu er den altså gået i opfyldelse.
"Vi kiggede første gang på at købe hus i august 2018, hvor vi lige var blevet gift i maj. Det blev dengang ikke til noget, men vi har kigget on and off siden da, og nu er det endelig sket!
Huset er 152 kvm og ligger i Odder. Vi overtager 1. april næste år, og her regner vi med, at vores familieliv for alvor skal udfolde sig. Vi glæder os helt vildt til dette nye kapitel i vores liv sammen, og vi ser spændte frem mod de eventyr, som skal komme i vores nye hjem", lyder det videre fra Kathrine.