Gigi Fredie-Pedersen: Syg og skrøbelig
Den ene halvdel af Brother + Sister, showbiz-pige Gigi Fredie-Pedersen er angiveligt i behandling for anoreksi. Det skriver SE og HØR.
27-årige Gigi Fredie-Pedersen, der blandt andet er kendt fra flere TV-programmer om Fredie-Pedersen-familien og sangduoen Brother + Sister går til behandling for anoreksi på Rigshospitalets Anoreksiklinik, skriver SE og HØR.
Ifølge ugebladet er Gigi flere gange blevet set komme og gå fra klinikken, og hendes far, Mickey Fredie-Pedersen, afviser heller ikke helt historien, da ugebladet får fat i ham.
- Jeg tror, at når Gigi er klar, så vil hun tale om det, udtaler hendes far til SE og HØR.
Gigi har tidligere trukket overskrifter på grund af dalende vægt.
Ifølge SE og HØR var netop hendes skrøbelige fysik en af grundene til, at hun i 2007 blev 'fyret' fra opsætningen af High School Musical.