Gudesmuk! Amalie Dollerup stråler i funklende glitterkjole til gallapremiere på Badehotellet
Skuespillerinde Amalie Dollerup, 37, var i strålende humør, da hun ankom til aftenens gallapremiere på TV 2-serien ”Badehotellet” i Imperial i København.
Det var dog ikke kun skuespillerinden store smil, der tiltrak sig opmærksomhed på den røde løber, men også Amalie Dollerups fantastiske glitterkjole, der funklede i fotografernes blitzlys.
Kjolen er kreeret af den danske kjoledesigner Soeren Le Schimidt. Det er en gulvlang pailletkjole, som skuespillerinden havde suppleret med et par høje sko i lyst ruskind.
Læberne har Amalie Dollerup malet i en rød farve, der komplimenterer den mørke og funklende gallakjole glimrende og skaber en flot kontrast.
Amalie Dollerup har medvirket i samtlige sæsoner af seersuccesen, hvor hun spiller Amanda.
Ved aftenens gallapremiere, der finder sted i Imperial i København, har man inviteret en lang række danske skuespillere, der alle har medvirket i serien.
Desuden har få, heldige og inkarnerede ”Badehotellet”-fans været så heldige at sikre sig billetter til gallapremieren, hvor de tre første afsnit af serien vises.
Den 10. sæson af ”Badehotellet” har premiere på TV 2 og på TV 2 Play søndag den 3. marts.