Hanne-Vibeke Holst føler sig snydt
Bøger som Kronprinsessen og Kongemordet er med til at fastholde Hanne-Vibeke Holst som en af de mest populære forfattere herhjemme. Derfor er hun også nummer otte på listen over de forfattere, der får flest bibliotekspenge.
Bibliotekspenge er kompensation
Ved seneste uddeling af bibliotekspengene modtog Hanne Vibeke Holst 484.078 kroner, og hun minder om, at de skal kompensere for de bøger, som ikke bliver solgt, fordi folk i stedet låner dem på biblioteket:
Helt fortjent
"Det er helt fortjent, at jeg og andre forfattere får de penge, som vi gør," siger hun til B.T. og understreger, at hun principielt er glad for ordningen, der giver forfatterne økonomisk tryghed i perioder, hvor de ikke er bogaktuelle. Men Hanne-Vibeke Holst er stadig utilfreds:
Jeg får for lidt
"Der er et loft over, hvor meget man kan få i bibliotekspenge. Det gør, at jeg får 100.000 kroner mindre, end jeg egentlig skulle have haft. Så hvis jeg skal sige noget som helst om biblioteksafgiften, så er det, at jeg får for lidt," fortæller Hanne-Vibeke til B.T..