20. jun. 2008
Af af Preben Petersen
Hans Pilgaard skal være med i Vild med dans
Hans Pilgaard
Der begynder at tegne sig et hold til den kommende sæson af succesprogrammet.
TV 2 har allerede offentliggjort, at Anders Fogh Rasmussens kone Anne-Mette Rasmussen og modellen Oliver Bjerrehuus er klar til næste omgang Vild med dans. Flere deltagere toner frem, når man dykker ned i den ubekræftede rygtestrøm.
Sædvanligvis særdeles velinformerede MSN Starlounge kan fortælle, at TV 2-værten Hans Pilgaard, tennis-esset Kenneth Carlsen og skuespilleren Mira Wanting skulle være sikre startere, når programmet skydes i gang. Dertil skal lægges kuglestøderen Joachim B. Olsen og sangerinden Szhirley, som BT kæder sammen med udesendelsen.
Også sangeren og skuespilleren Søren Bregendal har tidligere sagt, at han skal være med i konkurrencen, og der er dermed lagt op til underholdning i superligaen.