Hans Pilgaards mand: - Jeg er rigtig, rigtig trist
Det kom som noget af en overraskelse, ingen havde set komme, da den populære TV-vært Hans Pilgaard tidligere på ugen bekendtgjorde, at han nu ville skilles.
Chokket var da også lige så stort for Pilgaards ægtemand Henrik Torp, der har dannet par med TV-værten siden 2000. I 2003 blev de gift.
Over for BT bekræfter 10 år yngre makeupartist Henrik Torp nemlig, at bruddet kom som lyn fra en klar himmel.
- Det gjorde det virkelig. Jeg er rigtig, rigtig trist over det, siger han.
Ifølge Ekstra Bladet vides det ikke, om Hans Pilgaard, der flyttede til London med Henrik Torp for et par år siden, bliver boende i den britiske hovedstad.
Men torsdag kom det frem, at årsagen til bruddet skal findes i en anden mand i Hans Pilgaards liv.
- Jeg kan godt bekræfte, at der er en anden, fortæller Hans Pilgaard til Ekstra Bladet i går. Han vil dog ikke ud med, hvem den nye kærlighed er.