23. apr. 2012
Af af Thomas Flindt
Helena Christensen festede med Robert De Niro
Helena Christensen så bragende godt ud i sin korte sommerkjole.
Foto: AOP
Topmodellen Helena Christensen festede løs med de kendte under filmfestival i New York
I disse dage lægger New York rammerne for den årlige Tribeca Film Festival. Skuespillere, instruktører og andre fagfolk valfarter til The Big Apple for at promovere deres nye film.
Midt i festlighederne finder vi danske Helena Christensen. Den tidligere topmodel er et aldeles kendt ansigt i sin hjemby, og derfor var der også stor opmærksomhed omkring hende, da hun dukkede op til Vanity Fairs festivals-fest i en hvid og elegant sommerkjole.
Den 43-årige skønhed var en af mange stjerner, der deltog i den eksklusive fest. Robert De Niro, Michael Douglas, Catherine Zeta-Jones og Billy Crystal var blot nogle af de mange store navne på gæstelisten.