Hilda Heick er blevet omvendt: Nu elsker hun det
Da datteren Annette Heick præsenterede sine forældre, Keld og Hilda, for det hus, hun havde fundet til dem, var Hilda ikke særlig positivt stemt.
- Keld udbrød straks ”Her vil jeg gerne bo”, mens jeg tænkte ”det vil jeg i hvert fald ikke ikke”, fortæller Hilda Heick til BILLED-BLADET.
Huset er et 1-planshus på 158 kvadratmeter, der ligger bare fem kilometer fra ægteparrets gamle hus i Vedbæk, der var på 181 kvadratmeter.
Her er ægteparret foran det nye hus.
140 flyttekasser
- Jeg syntes, der var alt for meget, der skulle laves i det nye hus. Men nu bor vi her, og alle 140 flyttekasser er pakket ud.
- Og det er simpelthen det hyggeligste sted, vi har boet. Her er så dejligt, lyder det fra Hilda Heick, der altså er blevet omvendt og nu synes det sammen som sin kære mand.
Keld og Hilda hygge sammen i deres nye stue.
Huset er færdig istandsat indvendigt, men mangler lidt udvendigt.
- Der er blandt andet nogle vinduer, der skal males, men det må vente til vejret bliver lidt bedre og varmere. Og så skal haven også have en tur.
- Jeg glæder mig til det hele er helt færdigt, slutter Hilda Heick, der for nylig var til Reality Award 2025 i K.B-Hallen, hvor hun og Keld sad sammen med blandt andre skuespilleren Bjarne Henriksen.