Husker du Stor mand-Stefan, der vejede over 300 kilo? Nu gør han store fremskridt
Stefan Jepsen var hovedperson, da TV 2 i marts viste dokumentaren ”Stor mand”. Her gav Stefan seerne et ærligt indblik i hans kamp mod kiloene.
Da dokumentaren nåede sin afslutning, vejede Stefan stadig over 300 kilo. Siden har han dog taget kampen op mod sin ekstreme overvægt, og nu er der glædeligt nyt om hans fremskridt.
Det afslører han i et opslag på sin Instagram-profil.
Sammen med sin personlige træner, Henrik Duer, har Stefan nemlig påbegyndt en vægttabsrejse, hvor han lige nu oplever store fremskridt.
I sit opslag beskriver Stefan, hvordan han bliver stærkere og stærkere for hver dag, der går, ligesom han nu kan lave 6 Box Squats med egen kropsvægt plus 250 kilo.
Han afslører desuden, at han snart vil komme med en vægtopdatering.
Første gang, Stefan fortalte sin vilde historie, var, da han medvirkede i dokumentaren.
Her vandt han hurtigt danskernes hjerter med sit sympatiske væsen, og siden har flere tusinde valgt at følge hans kamp på de sociale medier.
Du kan se hele opslaget her.