I godt selskab: Helena Christensen julehygger med kæmpe stjerner
Helena Christensen har skruet helt op for julehyggen.
På Instagram har Helena Christensen delt et billede, hvor hun står foran et juletræ sammen med tre af sine kendte veninder.
Det er Victoria Beckham, Cindy Crawford og Christy Turlington, som modellen har julehygget med.
Cindy Crawford har også delt det samme billede på sin egen profil, hvor hun skriver, at veninderne har holdt pigeaften. Hun har desuden skrevet, at de fire var samlet i New York.
Det er ikke første gang i år, at Helena Christensen deler billeder med veninderne.
Tilbage i maj var hun ligeledes sammen med Cindy Crawford og Christy Turlington – og de er ikke de eneste i familien, der er tætte.
Helena Christensen delte dengang billeder, hvor man kunne se, at modeltrioens børn også har en nær relation til hinanden.