13. jun. 2022
Af Karina Didriksen

Iben Hjejle og Signe Lindkvists festlige dag: Bød fans på unik oplevelse

Iben Hjejle og Signe Lindkvist.
Iben Hjejle og Signe Lindkvist.
Foto: Søren Lamberth
Veninderne Iben Hjejle og Signe Lindkvist inviterede 40 fans af deres podcast på en kanalrundfart i København.

Veninderne Signe Lindkvist og Iben Hjejle havde en festlig eftermiddag, da de inviterede 40 af deres fans på kanalrundfart i København.

Den 48-årige tv-vært og den 51-årige skuespiller står bag den populære podcast ”Sitter”, og det var deres trofaste lyttere, som fik mulighed for at tilbringe en time i deres selskab.

Signe Lindkvist og Iben Hjejle havde klædt sig ud og bød undervejs på sang, sjove historier og musik af Ole Kibsgaard.

https://imgix.billedbladet.dk/sitter_podcast_kanalrundfart_57_02jun22_1sl9080f.jpg
Foto: Søren Lamberth

En rørende oplevelse

Arrangementet til søs blev en stor succes, og de to veninder var i højt humør, da de havde sagt farvel til deres mange fans.

- Det er første gang nogensinde, at vi rent fysisk har mødt vores lyttere, sagde en glad Signe Lindkvist til BILLED-BLADET og fortsatte:

- Det var så fedt og rørende! ”Sitter” er blevet et sammenhold for rebelske, højtråbende og humoristiske damer. Det har været en virkelig dejlig dag.

- Ja, det var meget rørende. Jeg elsker at møde de mennesker, som lytter til os, indskød Iben Hjejle med et smil.

https://imgix.billedbladet.dk/sitter_podcast_kanalrundfart_71_02jun22_1sl9275v.jpg
Foto: Søren Lamberth

De to mødte hinanden for første gang, da de deltog i tv-programmet ”Stjernerne på Slottet” i 2012, og i september 2018 havde de premiere på deres podcast ”Sitter” på Podimo.

Læs mere om: