10. mar. 2013
Af af Jan Bergman

Inge Correll: Knapt så god takt og tone

Vor tids svar på Emma Gad, Inge Correll.
Vor tids svar på Emma Gad, Inge Correll.
Foto: Ole Bjørk
Inge Correll der er kendt for sin gode takt og tone er kommet i stormvejr om netop takt og tone.

Inge Correll, som ejer Havreholm Slot, bliver ofte betegnet som vor tids svar på Emma Gad, og slotsfruen er da også berømt og berygtet for sin takt og tone.

Tilsyneladende kniber det lidt med den gode takt og tone, når det kommer til måden, at drive forretning på.

Tilsyneladende har Inge Correll forbrudt sig mod erhvervslivet uskrevne moralkodeks, skriver Ekstra Bladet, der beretter, at Correll er gået konkurs med sit selskab, for derefter at køre videre med et andet.

Det er Havreholm Slot ApS, der hidtil har stået for driften af Inge Corrells fornemme Havreholm Slot i Hornbæk.

Efter konkursen er det nu selskabet LHL 2005 ApS, der har overtaget både navnet og driften af Havreholm Slot, skriver avisen.

Inge Correll har en baggrund inden for salg og marketing og har drevet konsulentvirksomhed for konferencehoteller, med fokus på undervisning i manerer og korrekt opførsel, et emne, hun har skrevet to bøger om, og som hun gerne vejleder andre i.

Læs mere om: