Læs også
Se billederne fra Ascot: Vilde og elegante looks fra første minut
Det var et af de helt store tilløbsstykker, da der mandag var Royal Ascot.
Traditionen tro var kendte, kongelige og andre hestevæddeløbsentusiaster klædt i ekstravagante hatte og stilfuldt tøj.
Den danske stjernedesigner Isabell Kristensen var også blandt gæsterne, og den 61-årige dansker var naturligvis ulasteligt klædt fra top til tå.
Isabell Kristensen var hoppet i en ferskenfarvet spadseredragt i eget design. Jakken er taljeret, og ærmerne lavet i transparent chiffon i samme nuance.
På hovedet havde hun en skulpturel hat, der fuldendte det elegante look.
Lige netop ferskenfarvet er i år en utroligt populær nuance. Farvefirmaet Pantone har nemlig udnævnt "Peach Fuzz" som årets farve.