Jaffer afslører kryptisk nyt: Gør det igen
I første sæson af datingprogrammet "Bachelor" mødte Bolette Birch og Jaffer Janjooa hinanden under den varme sol.
Programmet blev optaget i efteråret 2020 og sendt på TV 2 PLAY i foråret 2021.
Til sidst, efter en række dates med forskellige, kærlighedssøgende kvinder, tilbød Jaffer sin allersidste rose til Bolette, og parret vendte sammen hjem til Danmark.
Siden fortsatte de som kærester - i første omgang i al hemmelighed på grund af programmet, men senere som et offentligt par.
De to har nu været kærester i mere end to år, og i oktober kunne parret afsløre, at de havde taget det næste skridt sammen og var blevet forlovede.
Det søde billede fra den glade dag kan du se lige her:
Hemmelighedsfuld melding
Inden den store bryllupsdag skal stå, har Jaffer også gang i andre, store projekter.
I hvert fald løfter Jaffer Janjooa nu sløret for, at han har gang i et nyt tv-projekt:
– Er ude og optage et helt nyt program, som I virkelig skal glæde jer til at se, lyder det fra Jaffer Janjooa i et opslag på Instagram.
Han skriver dog også, at han desværre ikke kan afsløre, hvilken type program, han arbejder på - men han lover, at det bliver både “spændende og ikke mindst sjovt”.