Jennifer Lopez i reality-serie
Noget tyder på, at Jennifer Lopez savner rampelyset så meget, at hun ikke ser anden udvej end at blive stjerne i sin egen reality-serie eller dokumentar-serie, som hun helst vil kalde det.
I samarbejde med kanalen TLC lader Jennifer Lopez kameraerne komme helt tæt på, så hun kan dokumentere sit nye liv som stjernemor for tvillingerne Max og Emme, der kom til verden i februar.
Timingen af programmet falder belejligt sammen med, at Jennifer Lopez skal lancere endnu en parfume i sin duft-serie, men programmets fokus skulle altså være dagligdagen som mor.
Om programmet, som Lopez er producer på, siger sangerinden selv: "Jeg ser frem til at dele denne spændende rejse med jer."
Angelo Shapiro-Mathes, der chef for TLC, fortæller, at "Det bliver en sjov, følelsesladet rejse, der vil være inspirerende, vedkommende og til at relatere til for kvinder i dag."
I hvor høj grad, at almindelige mødre kan relatere til Jennifer Lopez' liv som førstegangs-mor, skal her være usagt. Vi kan blot konstatere, at det er de færreste, der har krystal-lysekroner, silke-sengetøj og en 24-timers barnepige i børneværelset.