Jens Veggerby vil sælge huset
Endnu en kendt dansker har valgt at sætte sin bolig til salg trods boligmarkedets trange tider. Jens Veggerby vil nemlig af med sit ni værelser store rækkehus. Han afviser dog, at salget har noget at gøre med IT Factory-krakket, der betød, at han mistede en million-kunde.
"Nej. Vi har besluttet at sælge, fordi huset er alt for stort," udtaler Jens Veggerby til Ekstra Bladet om det 351 kvadratmeter store rækkehus i Klampenborg. Prisen for rækkehuset, som Jens og frue i 2005 gav 6,15 millioner kroner for, er 16 millioner.
Efter alt at dømme har Natasha Finks 46-årige mand lært af de mange andre kendisser, der pludselig stod med to huslejer, fordi de ikke kunne komme af med den gamle bolig: "Vi er nok noget gammeldags. Vi vil ikke købe, før vi har solgt," lyder det fra den tidligere cykelrytter i avisen.