Jesper Sørensen i krævende rolle
”Tænk hvis jeg selv var med!”
Det tænkte 22-årige Jesper Sørensen, da han sammen med en ven en dag prøvede en af Dystopias horror-events, hvor udklædte skuespillere giver den som uhyggelige monstre i et hjemsøgt hus.
Tanken voksede, og da Jesper spurgte, om han selv kunne blive frivillig skuespiller på en event, fik han et ja.
- De skulle bruge et lille menneske, fortæller Jesper, der, fordi han lider af den genetiske sygdom progeria, ikke er så stor.
Derfor kan man i disse dage støde på Jesper på Koldinghus i Kolding, hvor han giver den som uhyggeligt væsen i Dystopia-eventet ”Haunted Castle – Blodets forbandelse”, som du kan læse mere om her.
Jeg glæder mig hver dag
Det interaktive show løber kun til og med 15. februar, så man skal skynde sig, hvis man kunne tænke sig at prøve kræfter med vampyrer og dæmoner – og Jesper.
Jesper har været med i denne event i to uger med 40 hold af 10 mennesker om dagen.
Det kræver selvfølgelig lidt at spille den samme rolle 40 gange om dagen, men for Jesper er det en smal sag:
- Jeg glæder mig hver dag til at være sammen med de andre og til at give den gas. Vi har et fantastisk sammenhold – vi er faktisk som en lille familie, siger han.
Læs mere om Jesper og hans store interesse i BILLED-BLADET i næste uge.