
Jesper Vollmer krydser fingre, og håber hans plan lykkes

3. maj er det præcis et år siden, Jesper Vollmer fik den vildeste 50-års fødselsdagsgave af sin kone, Annette Heick.
Nemlig et halsbånd med navnet Carla på. Carla var den hundehvalp, Annette havde købt til sin Jesper, men Carla var lidt for lille til at komme hjem til sin nye ”far”.
Jesper Vollmer blev så glad, at han var i tårer over den fine gave.

Carla er for længst flyttet ind hos familien, og Jesper Vollmer er helt vild med sin vovse.
Smart egenskab
Jesper Vollmers Instagram bugner af billeder og videoer med Carla, der er af racen ”lagotto romagnolo”, der især er kendt for at kunne finde den dyrebare spise - trøfler.

En meget smart egenskab for en hundeejer, der er kok og elsker gourmetmad.
Jesper Vollmer er da også i fuld gang med at træne Carla i at finde de dyrebare trøfler.

Carla er – når Jesper selv skal vurdere det – ganske godt på vej til at blive en dygtig trøffelhund.
Du kan se Jesper Vollmer træne sin trøffelhund på videoen her.
Og du kan se masser af skønne billeder af Carla på Jesper Vollmers Instagram.