19. maj. 2009
Af af Signe Ravn
Joachim B. Olsen varsler karriere-stop
Joachim B. Olsen og Karen Westergaard
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kuglestøderen har nu givet sin krop en tidsfrist til at blive klar. Ellers indstiller han karrieren.
Alderen er begyndt at trykke Joachim B. Olsen i sportsmæssig sammenhæng, og efter operationen for en diskosprolaps er der andet, der trykker. Kuglestøderens ene fod er nemlig følelsesløs. Men selvom genoptræningen går planmæssigt, så er dansebamsen også realistisk.
"Jeg stopper, hvis ikke jeg har fået følelsen i foden tilbage indenfor halvanden måned," fastslår Joachim B. Olsen i B.T..
Avisen melder, at 'Vild med dans'-vinderen er begyndt at vægttræne igen, men Joachim B. ved, at der kan være lang vej endnu: "…jeg er nødt til at lytte til min krop, holde mig i ro og bruge den tid, der skal til, og det kan tage alt fra en måneds tid til to år," lyder det realistiske bud fra sportsmanden i B.T..