Johannes Nymark: Dette var et vendepunkt i mit liv
For tiden er Johannes Nymark aktuel i Østre Gasværks opsætning af musicalen ”American Idiot”.
Allerede som ung vidste han, at han skulle gå skuespiller-vejen.
Afsted som student
Johannes Nymark er opvokset i den østjyske by Måslet, der ligger syg for Aarhus.
Selv om det var en tryg barndom, var han meget klar over, at han langt fra skulle blive i byen hele sit liv.
Derfor havde Johannes Nymark, allerede inden han blev student, booket en billet til New York, hvor han skulle kaste sig ud i at få skuespillerdrømmen til at gå i opfyldelse, fortæller han til Femina.
Et vendepunkt
Turen til Amerika som Johannes Nymark tog som 18-årig har ændret hans liv.
- Det var et kæmpe vendepunkt i mit liv. Jeg skulle stå på egne ben for første gang og være helt alene for første gang i en kæmpestor by, fortæller han til Femina.
- Jeg boede i en lejlighed i Queens og tog subwayen hver dag til skole og følte, at det var der, jeg for alvor blev voksen. Der var livet før og efter New York, tilføjer han.
Efter han blev uddannet fra Den Danske Scenekunstskole, ville han tilbage til New York, men da han begyndte at få jobs i Danmark, blev turen tilbage ikke til noget.