
Johnny Madsens søn raser: Det er sket imod hans vilje

Det er kun lidt over to måneder siden, at Johnny Madsen døde, og siden da har der været masser af drama.
En måned efter musikerens død i november 2024 udkom bogen ”Johnny Madsen - Uden Filter”, men den udgivelse mente sønnen Rasmus Madsen ikke, at hans far havde givet tilladelse til.
Nu raser sønnen igen – denne gang over nogle videopodcasts, som er blevet udgivet i forbindelse med biografien.
- Det ville min far ALDRIG have deltaget i, fastslår en vred Rasmus Madsen til BT.
Han mener derimod, at det er sket imod hans fars vilje.

Johnny Madsens søn forklarer til avisen, at de omtalte videopodcasts kun skulle bruges i forbindelse med promoveringen af en helt anden bog, nemlig hans far biografi fra 2023 med titlen ”Tilværelsen blev min skæbne”.
Det var Johnny Madsens ven Henrik "Røde" Jensen, som udgav biografien ”Johnny Madsen - Uden Filter”. Og det er også ham, som har udgivet videopodcastsene, hvor man ser ham tale med Johnny Madsen.
