2. sep. 2016
Af Karina Didriksen
Jonatan Spang er Årets komiker: Jeg er virkelig glad
Jonatan Spang.
Foto: Jeppe Michael Jensen
Standupkomikeren Jonatan Spang blev torsdag kåret som Danmarks sjoveste mand ved Zulu Comedy Galla 2016.
Jannik Kåre Jonatan Spang - eller bare Jonatan Spang, som han bliver kaldt - kunne torsdag forlade Operaen i København med en fornem pris i hånden.
Den 38-årige standupkomiker blev nemlig kåret som Årets komiker ved Zulu Comedy Galla 2016.
- Lige nu er jeg bare helt vildt glad, men jeg var også virkelig overrasket over at vinde, fortalte Jonatan Spang lige efter showet.
Jonatan Spang i hård konkurrence
Jonatan Spang konkurrerede mod komiker-kollegerne Simon Talbot, Ruben Søltoft og Sofie Hagen.
Da stemmerne blev talt op, hev han prisen hjem for sit one-man-show ”Jonatan Spangs Danmark” og TV-serien ”Lillemand”,
Zulu Comedy Galla 2016 vises på TV 2 Zulu søndag den 11. september fra kl. 20.20.