19. jul. 2022
Af Karina Didriksen

Jytte Hilden fylder snart 80: Derfor har hun siddet to måneder i kørestol

Jytte Hilden.
Jytte Hilden.
Foto: Lars H. Laursen
Den tidligere politiker og minister Jytte Hilden er kommet på benene igen efter et uheld i hjemmet.

Det var en smilende Jytte Hilden, som mødte op til premieren på Grønnegårds Teatret i København med en veninde ved sin side.

Den 79-årige tidligere politiker var i ekstra godt humør, fordi hun netop er kommet ovenpå igen efter en hård periode.

- Jeg faldt på gulvet derhjemme og brækkede anklen og sad to måneder i kørestol, fortalte Jytte Hilden, som støttede sig til en krykke.

- Jeg var nødt til at få hjemmehjælp, for jeg kunne hverken gå i bad eller i køkkenet.

https://imgix.billedbladet.dk/20220629_lhl8921.jpgxx_.jpg
Foto: Lars H. Laursen

En stor dag

Jytte Hilden kan nu se frem til en stor begivenhed senere på året.

- Vi bliver 80 år begge to til efteråret, og det glæder vi os til, sagde hun om sin veninde.

Jytte Hilden fylder 80 år den 12. september og var medlem af Folketinget fra 1979-1998. Hun var kultur- og senere forskningsminister under Poul Nyrup Rasmussens regering.

Hun har været gift tre gange, senest med Mogens Lykketoft fra 1987-2004.

Læs mere om: