Keld og Hildas vovse er ikke begejstret for nyt familiemedlem
Der har altid været en hund i familien hjemme hos Keld og Hilda. Og altid af racen puddel.
De seneste mange år har den lille puddel Bertil været midtpunktet hos Keld og Hilda.
Hjemme hos Annette Heick og Jesper Vollmer plejer lille Bertil også at få al opmærksomheden, når han er på besøg, men nu er der kommet et nyt familiemedlem.
For nylig fik Jesper Vollmer nemlig en lille hundehvalp i 50-års fødselsdagsgave af sin frue, Annette Heick.
En hund af racen Lagotto Romagnol, der har fået navnet Carla.
Mødet med Carla
Nu har de to vovser mødt hinanden, men det var ikke lige noget, der passede Bertil.
- Han synes, det var mærkeligt, da han mødte Carla. Hun plejer jo ikke at være der, hvor han er vant til at få al opmærksomheden.
- Det passede ham ikke rigtigt, fortæller Hilda Heick til BILLED-BLADET.
- Carla var i starten lidt bange for Bertil, men de skal nok bare lige vænne sig til hinanden, tilføjer hun.
De to hunde kommer uden tvivl til at ses en del, da deres familier bor tæt på hinanden og ofte er sammen.
Her er de samlet til Annette og Jespers yngste søn Storms konfirmation.
- Det skal nok blive fint. Jesper er helt kulret med den hund, og det forstår jeg godt.
- Carla er virkelig så kær, fortæller Hilda Heick.