31. maj. 2012
Af af Jan Bergman
Komikeren Omar Marzouk skal skilles
Omar Marzouk og Dina
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Efter fem års ægteskab har komikeren Omar Marzouk og hustruen Dina brudt med hinanden.
De har været sammen i mere end ti år og været gift de sidste fem - nu har Omar Marzouk og hans hustru Dina Vestergaard valgt at gå hver til sit.
Med et forhold på mere end ti år og to fælles børn i gevinst, kan man ikke undgå at blive fasttømret og kende hinanden godt som par. Men det har tilsyneladende ikke været nok for parret, der ikke længere danner par. Det skriver Ekstra Bladet.
Over for avisen bekræfter komikeren den triste kendsgerning, men ønsker derudover ikke at kommentere yderligere på bruddet.
- Jeg betragter det som en privatsag, forklarer Omar Marzouk.
Tilsammen har parret børnene Malik og Anna Jasmin.