23. okt. 2024
Af Marianne Singer

Kongelig designer Søren Le Schmidt deler glædelig nyt efter markant beslutning

Søren Le Schmidt. 
Søren Le Schmidt.
Foto: Kaspar Wenstrup
Søren Le Schmidt, der har stået bag flere af dronning Marys smukke kreationer, deler spændende nyt efter markant beslutning sidste år.

Sidste år i august meddelte designer og tv-vært på "Danmarks næste tøjdesigner" Søren Le Schmidt overraskende, at det ville være slut med modeshows fremover, efter at han havde afholdt et sidste kæmpe show under Copenhagen Fashion Week.

Glædelig nyt

Og nu er der spændende nyt fra Søren Le Schmidt efter udmeldingen sidste år.

Således fortæller han til BILLED-BLADET, at han har planlagt et modeshow, der bliver afholdt den 11. december.

- Jeg afholdte i august 2023 mit sidste show under Copenhagen Fashion Week. MEN jeg elsker at holde mine shows så selvfølgelig vil jeg holde flere shows - men nu gør jeg der i stedet når det passer ind i min og mine kunders kalendre. Og det gør det nu i december. Showet bliver redesign og upcycling af tidligere kjoler, så den skarpe tilskuer kan MÅSKE spotte Trine Dyrholms, Sarah Grünewalds eller andres kjoler på runway’en. Men som jeg har transformeret og forvandlet til noget helt nyt. Hele showet er sammensat af kjoler fra arkivet med nye items, som dog udelukkende er lavet ud af de resttekstiler vi lige ligger inde med PT, forklarer han.

Hvor præcis showet finder sted holder han endnu hemmeligt.

Søren Le Schmidt har blandt andet designet dronning Marys tronskiftekjole, syet af Birgit Hallstein.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-23/_HJP5604-1-1.jpg
Kong Frederik og dronning Mary ved tronskiftet i januar.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: