Kritik af ’Livvagterne’ fortsætter
Selvom Jasmina, Rasmus og Jonas pisker rundt i København og afværger terror-aktioner, så får seerne ikke nok at vide om dem. Det mener flere TV-anmeldere i hvert fald. Allerede i sidste uge luftede de deres kritik, og søndagens afsnit har ikke gjort dem venligere stemt.
"Forrige søndag skete der helt vildt lidt i optakten…'Men ok,' tænkte jeg dengang, 'på søndag fyrer de den af!'. Det skete bare ikke. Afsnit 6 var forudsigeligt og i tomgang," konstaterer Birgitte Grue i B.T., og hendes kollega på Ekstra Bladet er meget enig.
…det begynder efterhånden at ligne et hovedproblem for 'Livvagterne' - vi skøjter vidt omkring på overfladen og kommer ikke i dybden med nogen eller noget," skriver Ekstra Bladets anmelder og tilføjer: "det er lige så sprængfarligt som en kop kaffe med sukker."