9. feb. 2011
Af af Lisbeth Grube
Lasse Spang Olsen og Josephine skal skilles
- Det er rigtigt, at Lasse og jeg er gået fra hinanden.
- Faktisk har vi boet hver for sig siden oktober, så der er tale om en stille og rolig udvikling. Vi ses fortsat meget, men vi er ikke længere kærester, fortæller Josephine Bergsøe til BILLED-BLADET.
Dermed er ægteskabet slut mellem smykkedesigneren og stuntmanden Lasse Spang Olsen, som har været kærester, siden Josephine dumpede ind i Lasses 4. klasse efter sommerferien.
- Vi har kendt hinanden, siden vi var 11 år og har en fælles historie, så det er selvfølgelig både mærkeligt og sørgeligt, at vi ikke længere er sammen. Men det er også lidt spændende, og det føles rigtigt i maven, forklarer Josephine, der i maj fik konstateret brystkræft.