Laura Drasbæk afslører: Glæder sig til at blive farmor
Netop nu er skuespiller Laura Drasbæk aktuel i den fjerde sæson af TV 2-serien "Sommerdahl".
I den populære krimiserie spiller hun rollen som Marianne Sommerdahl, og i de nye afsnit sker der en udvikling med karakteren, som ikke ligger så fjernt fra Laura Drasbæks egne tanker i privatlivet.
I "Sommerdahl" bliver Marianne nemlig mormor, og netop tanken om at blive bedsteforælder er også noget, som den 48-årige skuespiller kender til.
Hun har sønnerne Albert på 20 og Vilfred på 17, som hun fik med sin tidligere mand, Gerard Bidstrup, og selvom der endnu ikke er et barnebarn på vej, så ser hun frem til at blive farmor.
Det fortæller hun nu til HER & NU, hvor hun også fortæller, hvordan det har været at se sin kæreste, filminstruktøren Lasse Spang Olsen, blive morfar.
- Jeg har jo en kæreste, som er morfar, så hans barnebarn fylder også meget i mit liv. Hun er meget hos Lasse, så hende ser jeg meget. Jeg har ikke nogen mormor-følelser over for hende overhovedet, men jeg kan jo se Lasses følelser, og så kan jeg se, at det næste led i familie ikke er så fjernt. Men det bliver jo selvfølgelig noget andet selv at prøve det, fortæller Laura Drasbæk til mediet og tilføjer:
- Jeg glæder mig til det bliver min tur, men jeg håber da også, at mine drenge venter, til de lige har løbet hornene af sig og prøvet nogle ting,