Laura Drasbæk frygter at miste interessen for sin mand
Laura Drasbæk har haft flere store begivenheder de seneste seks år end de fleste andre. Hun blev gift, fik to sønner, blev skilt og mødte så kærligheden på ny i form af forsangeren i Kashmir - Kasper Eistrup. De blev viet sidste år, og selvom parret har en stærk kærlighed til hinanden, så lurer frygten under overfladen.
"Jeg er mest bange for, at vi mister interessen for hinanden. Jeg ved, hvordan jeg fungerer - og jeg smutter bare, hvis jeg ikke er med i et forhold mere og ikke synes, vi bliver ved med at udvikle os, er gode for hinanden og passer på hinanden. Så har jeg svært ved at være standhaftig og bliver meget impulsiv og vil noget andet," fortæller en ærlig Laura Drasbæk til ALT for damerne.
"Jeg er ikke bange for at blive forladt, for hvis Kasper har lyst til at forlade mig, tror jeg også, jegh ar lyst til at forlade ham, for så tror jeg, noget er helt forkert," fastslår skuespillerinden i damebladet.