Line Baun og Morten Helveg til koncert
Selvom fotografernes telelinser for nogle uger siden fangede de to hånd i hånd i Berlin, er Morten Helveg Petersen og Line Baun Danielsen stadig ikke meget for at kommentere deres forhold.
Da Bruce Springsteen søndag aften væltede Parken, var både Line og Morten blandt de mange kendisser, som Flemming Østergaard havde inviteret. Men de havde koordineret deres ankomst og dukkede storsmilende op hver for sig med få minutters mellemrum.
Flemming Østergaard kokketerede og fortalte Line og de mange pressefolk, at han gerne ville fotograferes med hende, når hun nu ikke ville stille op for fotograferne med sin kæreste. Og han gav også TV-værtinden besked om, at Morten Helveg Petersen ventede på hende i VIP-loungen med deres fælles billet.
Det forelskede pressesky par overværede koncerten fra række 27, hvor de flere gange ugenert kyssede. Bruce Springsteen indledte koncerten med sangen Two Hearts, og mon ikke Morten og Lines hjerter bankede i takt?