Lisbeth Østergaard takker for bronzebryllup
På deres otteårs bryllupsdag – som faktisk er bronzebryllup – var ægteparret Lisbeth Østergaard og Ralf Østergaard Christensen ikke hjemme.
Her kommer de ud fra kirken efter vielsen. Lisbeth Østergaards kjole er fra Lasse Spangenberg.
Ægteparret havde nemlig forladt deres bopæl i Aalborg for at tage til København, hvor de blandt andet har besøgt gamle, savnede venner på Amager, hvor de boede før.
Det skriver Lisbeth Østergaard på sin Instagramprofil, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe indhold fra.
Siger stadig ja
Af samme årsag har de – om end modvilligt – sprunget Smuk Fest i Skanderborg over i år.
Så bronzebryllupsdagen blev markeret i København, hvor Lisbeth Østergaard skrev følgende på Instagram.
”8 år som ægtefolk. Yes, i dag er det 8 år siden vi sagde JA til hinanden.
Det har vi gjort hver dag lige siden, altså valgt hinanden til og sagt JA tak til mere. 8 år er kun begyndelsen honey.”
Parret blev gift 13. august 2016 i Skovshoved Kirke og holdt efterfølgende fest på Kurhotel Skodsborg.
Deres søn Viggo var brudesvend.
Veninden Camilla Gohs Miehe-Renards datter, Sophy, var brudepige.
Foruden Viggo, der er dag er ni år, har ægteparret også sønnen Carlo på seks.