Christiane Schaumburg-Müller er en kvinde med fut i
Christiane Schaumburg-Müller er aktuel med en ny beautybog, "Makeup by Christiane - How To Look Like a Star", der er opfølgeren til bestselleren "Christianes beautybog".
I den nye bog guider hun læseren gennem Hollywood-stjernernes looks trin for trin og kommer med egne tip og skønhestricks til makeup-redskaber og -teknikker.
Bogen er udgivet på Christiane Schaumburg-Müllers nye forlag, ChriChri Journal, og nye bøger er på vej fra forlaget blandt andet fra veninden og smykkedesigneren Julie Wettergren.
Foruden web-universet ChriChri har Christiane haft travlt med at designe en ny sofa for Sofakompagniet og en ny kollektion fra Loved by Chrisiane-tøjlinjen til Kvickly.
- Jeg har altid haft en selvstændig forretningskvinde i maven. Jeg er god til at få ideer og alliere mig med de rigtige, siger Christiane Schaumburg-Müller til BILLED-BLADET. Og så følger hun gerne læresætningen i det, hun foretager sig, nemlig: "Jeg gjorde virkelig mit bedste".
Læs hele interviewet med Christiane i BILLED-BLADET nr. 46, hvor hun også kommer med egne tip til makeup - til daglig og til fest.