Jane Aamund: Nu er jeg ikke bange for at dø
Jane Aamund, der fylder 80 år den 8. november, har haft en oplevelse, der har befriet hende for al dødsangst. Det var en nærdøds-oplevelse for 14 dage siden, da den stærkt sygdomsplagede forfatter midt om natten pludselig fik det meget, meget dårligt.
LÆS MERE: Jane Aamund: Det har rørt mig meget
Ved hendes side var én af de to sygeplejersker, Manuela, som hun har ansat til at passe på sig. Den anden hedder Nadia.
Jane Aamund: En vidunderlig fred
- Jeg var så syg, så syg. Smerterne i kæben var ulidelige. Jeg hostede og rystede over det hele. Kastede op og havde diarré. Derfor blev Manuela hos mig og fik mig ind på sofaen. Nadia kom også, og da klokken var 03.05 - jeg glemmer det aldrig - mærkede jeg, at mit hjerte holdt op med at slå. "Nadia, farvel. Nu dør jeg. Hils mine børn", råbte jeg, mens hun holdt om mig. Og mens Manuela fik ringet 112, følte jeg, at jeg ligesom blev løftet op. Jeg kunne se Nadia kæmpe med mig, min krop smertede stadigvæk, men så slap sjælen ud, og noget åbnede sig, hvor der kun var lys og vidunderlig fred. Det føltes lidt køligt, men behageligt. Alt var trygt, og al angst var væk, fortæller Jane Aamund, der har kræft i ganen og hen over sommeren har lidt under både en blodprop og tre lungebetændelser.
Læs stort interview med hende i det nye nummer af BILLED BLADET, der kan købes fra torsdag. Her uddyber Jane Aamund sin oplevelse og redegør for, hvordan den har givet hende fuldstændig fred i sjælen.