2. feb. 2025
Af Christinna Braun

Jussi Adler-Olsen alvorligt syg: Overdrager Afdeling Q-serien til kendt duo

Jussi Adler-Olsen.
Jussi Adler-Olsen.
Foto: Søren Jul Lamberth
Jussi Adler-Olsen overdrager “Afdeling Q”-serien til forfatterduo.

Den populære krimiforfatter Jussi Adler-Olsen er alvorligt syg med knoglemarvskræft.

Det fortæller den 74-årige forfatter i et stort interview med Politiken.

- Jeg kommer til at dø af den her sygdom. Den er uhelbredelig, siger Jussi Adler-Olsen ifølge TV 2 til Politiken.

Efter 10 bøger i serien om ”Afdeling Q” sender Jussi Adler-Olsen stafetten videre: Han overdrager ”Afdeling Q”-serien til forfatterduoen Line Holm og Stine Bolther.

Jussi Adler-Olsen har allerede samarbejdet med duoen om 11. bog i serien, ”Døde sjæle synger ikke”, som udkommer 27. marts.

I forbindelse med overdragelsen af ”Afdeling Q” udtaler Jussi Adler-Olsen til Politikens Forlag:

“Jeg håndplukkede disse to meget dygtige forfattere: Line Holm & Stine Bolther. De har givet Afdeling Q-serien et nyt perspektiv. Jeg havde masser af forhåbninger og forventninger, men jeg må indrømme, at de har overgået mine drømme. De er gode til at researche, lave plots og komme med nye drejninger i historien, uden at glemme at tilføje masser af underspillet humor. Vi møder en ny kollega i afdeling Q, og samtidig er vi hjemme hos vores gamle venner Rose og Assad i politihovedkvarteret og en pensioneret Carl på sidelinjen sammen med en forfremmet Gordon. Jeg er glad for at kunne anbefale denne nye roman til dig.”

Mere om: